Rødfisk og skaldyr bagt i kokosmælk


Rødfisk og skaldyr bagt i kokosmælk

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
400 g rødfiskefilet
200 g muslinger
1 løg
4 tomater i skiver
2 røde peberfrugter
1 fed hvidløg
4 jomfruhummerhaler med skal
1 dåse kokosmælk
saft af 3 limefrugter
Æblevinaigrette:
1 rød chili
1 grønt æble
3 forårsløg
1 bundt koriander
saft af 3 limefrugter
1 spsk olivenolie
Tilbehør: Kogte jasminris

SÃ¥dan tilberedes opskriften
•Tænd ovnen på 200 grader.
•Skær rødfiskefileten i 8 stykker.
•Skyl muslingerne i flere hold koldt vand, og smid de muslinger ud, som ikke lukker sig, når man banker dem ned i bordet.
•Skær løg, tomater og peberfrugter i tynde skiver, og hak hvidløgene fint.
•Læg fisk, muslinger, jomfruhummerhaler og grøntsager mellem hinanden i et mellemstort ildfast fad.
•Varm kokosmælken op i en gryde. Sluk for blusset, og tilsæt limesaft, hvidløg, salt og peber.
•Hæld den varme kokosmælk over fisken, og stil fadet i ovnen 25-30 min.
Æblevinaigrette:
•Skær chili og æbler i bittesmå tern. Skær forårsløgene i skiver. Hak korianderen.
•Bland æble, chili, forårsløg og koriander med limesaft, olivenolie, salt og peber.
Servér fiskeretten med kogte ris og æblevinaigretten i en skål ved siden af til at hælde over hver portion efter smag.
Tip: I stedet for rødfisk kan du anvende havtaske, havtaskekæber, havkat eller multe.
Energi:
Pr. person:
3100 kJ (740 kcal)
Protein: 20%
Kulhydrat: 48%
Fedt: 32% (26 g)
venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk