Grillet rødfisk med sprødt skind


GRILLET RØDFISK, opskrift Grillet rødfisk med sprødt skind

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
1 kg søde kartofler
salt og peber
500 g rødfiskefileter, afskællede
2 spsk olivenolie
1 mango
2 avocado
2 tomater
1 lille rødløg
1 chili
3 spsk frisk citronsaft
1 håndfuld frisk basilikum
Tilbehør: Godt brød

SÃ¥dan tilberedes opskriften
•Skræl de søde kartofler, og skær dem i grove stykker.
•Kom kartoflerne i en gryde, dæk med vand, og kog dem uden salt, til de er helt møre.
•Hæld kogevandet fra, og blend kartoflerne til en grov mos. Smag til med salt og peber.
•Skær små snit i rødfiskens skind, og pensl skindet med lidt olie.
•Varm grill eller grillpande op, så den er meget varm. Læg rødfisken med skindsiden nedad på den varme grill. Rør ikke ved fisken de første 3 min. Pres derpå en palet ned midt på hvert stykke fisk i 5-10 sek., hvorved hele skindsidenfår kontakt med grillristen. Lad fisken stege videre, til skindsiden har et fint grillmønster, vend den forsigtigt om, og steg på den anden side i ca. 1 min. Krydr med salt og peber.
•Skræl mango og avocado, og skær dem i små tern.
•Skær tomater i tern, og hak løg og chili fint.
•Bland mango, avocado, tomat, løg, 1 spsk olivenolie, citronsaft og grofthakket basilikum i en skål. Smag til med salt.
Servér den grillede rødfisk med mango-avocadosalsaen, sød kartoffelmos og godt brød.
Tip: I stedet for rødfisk kan du anvende multe eller victoriabars med skind.
Energi:
Pr. person:
2700 kJ (640 kcal)
Protein: 22%
Kulhydrat: 53%
Fedt: 25% (18 g)
venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk