Kulmule dampet med savojkål


KULMULE, opskrift på Kulmule dampet med savojkål

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
2 kartofler
det hvide af 1 porre
2 spsk raps- eller olivenolie
3 dl vand
1 dl syrnet fløde 9%
1-2 spsk revet peberrod
salt og peber
½ savojkål (700 g)
3 skiver bacon
1 spsk hvidvinseddike
1 dl hvidvin
2 kviste timian
500 g kulmule
Tilbehør:
Kogte kartofler og godt brød

SÃ¥dan tilberedes opskriften
•Skræl kartoflerne, og skyl porren grundigt. Snit porren fint, og hak kartoflerne i små tern.
•Svits kartoffel og porre i 1 spsk olie, uden at de tager farve.
•Tilsæt vand, og kog 15 min. under låg.
•Blend kartofler, porre og kogevandet til en blank og ensartet sauce. Tilsæt syrnet fløde og peberrod, og blend igen. Smag saucen til med salt og peber. Saucen må ikke koge, efter den syrnede fløde er tilsat.
•Hak løget, og snit savojkålen fint.
•Skær baconen i tern, og svits den i olien i en bred gryde.
•Tilsæt løg og kål, og svits dem med i 4-5 min.
•Tilsæt vineddike, hvidvin, timiankviste, salt og peber, kog op, og rør grundigt rundt.
•Skær kulmulen i 4 pæne stykker, og læg dem oven på kålen.
•Skru ned til jævn varme, og læg låg på gryden. Damp kål og fisk i 10 min.
Servér kulmulen med den dampede kål, peberrodscreme, kogte kartofler og godt brød.
Tip: I stedet for kulmule kan du anvende sej, torsk, kuller, brosme eller lange.
Energi:
Pr. person:
3000 kJ (710 kcal)
Protein: 22%
Kulhydrat: 55%
Fedt: 23% (18 g)
venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk