Ising i kålpakker


ISING MED KÅL. Opskrift Ising i kålpakker

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
4 persillerødder
16 store hvidkålsblade
600 g isingfileter
2 dl hvidvin
2 fed hvidløg
Tilbehør:
Kogte kartofler
Groft brød

SÃ¥dan tilberedes opskriften
•Bring en stor gryde letsaltet vand i kog.
•Tænd ovnen på 200 grader.
•Skræl persillerødderne, og skær dem i tern.
•Kog persillerødderne i vandet i 5 min., tag dem op, og gem dem til senere.
•Tag forsigtigt 16 yderblade af et helt hvidkålshoved, og kog dem 3-4 min. i vandet. Det betyder ikke noget, at bladene går lidt i stykker.
•Lad kålbladene køle af på et viskestykke.
•Læg bladene oven på hinanden to og to. Hvis nogle af bladene er gået i stykker, kan de overlappe hinanden.
•Fordel fisken på kålbladene, og krydr med salt og peber.
•Pak bladene omkring fisken, og læg kålpakkerne i et stort ildfast fad med sammenføjningerne nederst.
•Skær hvidløget i tynde skiver, bland med persillerødderne, og fordel dem rundt om kålpakkerne.
•Hæld hvidvin og 2 dl vand i bunden af fadet, og bag kålpakkerne i 20 min.
Servér kålpakkerne med kogte kartofler og brød.

Tip: I stedet for ising kan du anvende rødspætte eller skrubbe.
Energi:
Pr. person:
2600 kJ (620 kcal)
Protein: 27%
Kulhydrat: 66%
Fedt: 7% (5 g)
venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk