Ising i filodej med rispilaf


ISING OPSKRIFT. Ising i filodej med rispilaf

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
2 spsk raps- eller olivenolie
250 g basmatiris
1 hel kanelstang
1 tsk karry
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt koriander
4 dl vand
400 g østershatte
salt og peber
600 g isingfilet
4 stykker filodej ca. 40x40 cm
25 g smør
1 frisk mango
1 dl stærk mangochutney

SÃ¥dan tilberedes opskriften
•Varm 1 spsk olie op i en gryde, og svits ris og krydderier i olien under omrøring.
•Tilsæt vand og ½ tsk salt, og kog risene 10 min. Sluk for blusset, og lad risene trække i 10 min.
•Varm ovnen op til 175 grader.
•Rist østershattene på en pande i 1 spsk olie. Krydr med salt og peber.
•Del isingfileterene i 4 lige store portioner. Læg en portion ising på hvert stykke filodej, og krydr med salt og peber.
•Læg 1/4 af østershattene på hver portion fisk.
•Pak filodejen forsigtigt om fisken som en sæk, og pres den lidt sammen. Pensl dejen med smeltet smør.
•Bag filopakkerne, til de er gyldenbrune, ca. 14 min.
•Skræl mangoen, skær kødet fra stenen, og skær kødet i tern. Blend mangoen med mangochutneyen til en jævn sauce.
Servér filopakkerne med rispilaf og mangosauce.
Tip: I stedet for ising kan du anvende skærising, skrubbe, rødspætte, rødtunge, hellefisk, sej, torsk, kuller, kulmule eller lange.
Energi:
Pr. person:
2700 kJ (640 kcal)
Protein: 24%
Kulhydrat: 55%
Fedt: 21% (15 g)
venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk