Fjordrejebisque


FJORDREJE-BISQUE. Opskrift på Fjordrejebisque

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
1 kg fjordrejer
1 spsk rapsolie
1 løg
1 stor gulerod
2 bladselleristænger
1 fed hvidløg
1½ dl hvidvin
1 tsk tørret koriander
3 spsk tomatpuré
1 liter vand eller fiskebouillon
1 dl piskefløde
salt og peber
Tilbehør:
Dild eller kørvel til pynt
Godt brød, flûtes eller grovboller

SÃ¥dan tilberedes opskriften
•Bring en stor gryde vand med 2 spsk salt i kog.
•Kom rejerne i det spilkogende vand, kog hurtigt op igen, og hæld rejerne op i en sigte.
•Lad rejerne køle lidt af, og pil dem. Gem rejeskallerne, og opbevar de pillede rejer i en skål i køleskabet.
•Skær grøntsager og hvidløg i små tern.
•Varm olien op i en gryde, og rist rejeskallerne hårdt i olien.
•Tilsæt grøntsagerne, og svits dem sammen med rejeskallerne et par min.
•Tilsæt tomatpuré og koriander, og rist et øjeblik
•Tilsæt hvidvin og vand eller bouillon, og kog suppen op. Skru ned for blusset, og lad suppen simre i 30 min.
•Sigt suppen, og hæld den tilbage i gryden.
•Tilsæt fløde, og kog suppen op. Smag til med salt og peber.
•Fordel rejerne i 4 dybe tallerkener. Hæld suppen over, og drys med lidt dild eller kørvel.
Servér suppen rygende varm med godt brød.
Tip: I stedet for fjordrejer kan bisque laves med jomfruhummer.
Energi:
Pr. person:
2200 kJ (520 kcal)
Protein: 20%
Kulhydrat: 49%
Fedt: 31% (18 g)
venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk