Pizza - The Meat Lover Pizza


Lækker pizza med masser af kød: The Meat Lover Pizza

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: 60 min.

Nødvendige ingredienser
(3 personer)
Til pizzabunden:
160g hvedemel
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 tsk tørgær
1 dl varmt vand
1 spsk olivenolie

Til pizzasovsen:
3 spsk olivenolie
1 ds hakkede tomater
2 fed hvidløg
1 lille, finthakket rødløg
1 håndfuld hakket, frisk oregano

Som pizzafyld:
1 pakke bacon i skiver
1 pakke pepperoni
1 pakke skinkestrimler
2 stk bøffelmozzarella skåret i skiver
Frisk basilikum

Sådan tilberedes opskriften
Pizzabunden:
Salt, sukker, tørgær og det varme vandt piskes sammen i en stor skål. Olivenolien piskes forsigtigt i, og det skal stå lunt i 10 minutter, indtil det begynder at boble.

Hvedemelet tilsættes, og pizzadejen æltes til den er glat og smidig, det tager ca. 10 minutter. (Den kan med fordel æltes på maskine)

Pizzadejen skal nu stå varmt og tørt i halvanden time, overdækket med et viskestykke. Den skal ca. hæve til dobbelt størrelse. Dejen slåes ned og rulles tyndt ud på en bageplade (med bagepapir)

Pizzasovs:
Svits løg i olivenolien, og kom hvidløg i bagefter. Tilsæt de resterende ingridienser, og lad sovsen simre ved svag varme i 30 minutter, så den koger lidt ind. Blend sovsen let med en stavblender. Fordel pizzasovsen på pizzaen i et jævnt lag.

Pizzafyld:
Skær bøffelmozzarellaen i skiver, og fordel dem ligeligt på pizzaen. Fordel så pepperoni og skinkestrimler henover pizzaen. Dernæst lægges bacon henover, f.eks. i mønster.

Pizzaen bages i en almindelig ovn (250 grader) indtil bunden er sprød og gylden, det tager ca. 10 minutter - men det afhænger af ovnen, så tilse pizzaen jævnligt.
Pynt med friske basilikumblade.

Værd at vide
Hvis du sætter pizzaen helt i bunden af ovnen, får du en lækker, sprød pizzabund.