Pizza med kartoffel og rosmarin


PIZZA MED KARTOFFEL OG ROSMARIN - Dejlig opskrift på pizza med kartoffel

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: 120 min.

Nødvendige ingredienser
(3 personer)
Til pizzabunden:
170g hvedemel
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
1 tsk tørgær
1 dl lunkent vand
1 tsk sukker

Til pizzafyld:
1 glas grøn basilikum pesto
2 bagekartofler i tynde skiver
200 g revet mozzarella
Frisk rosmarin til at pynte med
2 spsk olivenolie
Lidt havsalt

SÃ¥dan tilberedes opskriften
Tørgær, salt, sukker og det varme vandt vendes sammen i en stor skål. Olivenolien piskes i.
Lad det stå lunt i 10 minutter, indtil det begynder at boble.

Så tilsættes hvedemelet, og pizzadejen æltes til den er glat og smidig. Det tager omkring 10 minutter, og du kan sagtens bruge en røremaskine til dette arbejde.

Pizzadejen skal stå varmt og tørt i ca. halvanden time, hvor dejen skal være overdækket med et viskestykke. Den skal så hæve til dobbelt størrelse.

Dejen slåes ned og rulles tyndt ud, så du har et godt udgangspunkt til pizzaen.

Pizzafyld:
Basilikum pesto påføres i et jævnt lag på hele pizzabunden, hvorefter mozzarellaosten drysses over.

Kartoflerne skæres i meget tynde skiver (max 2 mm tykke), og fordeles i et tætliggende lag over hele pizzaen, se billedet.

Drys med salt og frisk rosmarin, og påfør små stænk af olivenolie over pizzaen.

Pizzaen bages i en almindelig ovn ved ca. 210 grader indtil bunden er sprød og gylden, det tager ca. 15 minutter, alt afhængig af ovnen.

Kartoflerne skal være let gyldne, og osten skal være smeltet.