Pizza med bacon


PIZZA MED BACON - Opskrift på lækker pizza med bacon skiver

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: 90 min.

Nødvendige ingredienser
(3 personer)
Til pizzabunden:
160g hvedemel
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 tsk tørgær
1 dl varmt vand
1 spsk olivenolie

Til pizzasovsen:
4 spsk olivenolie
1 ds hakkede tomater
2 fed hvidløg
1 lille, finthakket løg
1 tsk basilikum
1 tsk oregano

Som pizzafyld:
6 skiver bacon af god kvalitet
½ rød peberfrugt
200 g revet mozzarella
1 spsk olivenolie
Frisk basilikum

SÃ¥dan tilberedes opskriften
Pizzabund til baconpizza:
Salt, sukker, tørgær og det varme vandt piskes sammen i en stor skål. Olivenolien piskes forsigtigt i, og det skal stå lunt i 10 minutter, indtil det begynder at boble.

Hvedemelet tilsættes, og pizzadejen æltes til den er glat og smidig, det tager ca. 10 minutter. (Den kan med fordel æltes på maskine)

Pizzadejen skal nu stå varmt og tørt i halvanden time, overdækket med et viskestykke. Den skal ca. hæve til dobbelt størrelse.

Dejen slåes ned og rulles tyndt ud, så har du et godt grundlag til din baconpizza.

Pizzasovs:
Svits løg i olivenolien, og kom hvidløg i bagefter. Tilsæt de resterende ingridienser, og lad sovsen simre ved svag varme i 15 minutter.
Fordel pizzasovsen på pizzaen i et jævnt lag.

Pizzafyld:
Fordel baconskiverne på pizzaen. Snit peberfrugt, og fordel også på den lækre pizza. Top med mozzarella, frisk basilikum og lidt olivenolie. Bemærk at bacon er saltholdigt, og at du derfor ikke behøver yderligere salt på pizzaen.

Pizzaen bages i en almindelig ovn (225 grader) indtil bunden er sprød og gylden, det tager ca. 15 minutter - men det afhænger af ovnen, så tilse baconpizzaen jævnligt.

Værd at vide
Baconpizza er børnenes favorit!