Springbukkølle med pærer, abrikoser og mandler


SPRINGBUKKØLLE. Opskrift med springbukkølle med pærer, abrikoser og mandler

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(10 personer)
1 udbenet springbukkølle
3 pærer
100g smuttede mandler
150 g tørrede abrikoser
100 g rosiner
salt, peber, karry
smør
½ l vildtfond eller bouillon

SÃ¥dan tilberedes opskriften
Skræl pærerne og del dem i mindre stykker, hak mandlerne og del abrikoserne i mindre stykker. Bland frugterne i en skål.
Drys køllen indvendig og udvendig med salt, peber og karry. Fyld frugterne i køllen, sæt til side hvis det hele ikke kan være der og steg det senere som tilbehør.

Ovnen varmes op til 225 o C. Køllen smøres med smør og lægges på en passende stor bradepande,. Sæt den i den varme ovn i ca. 15 minutter til den er brunet. Hæld fond og lidt mere smør over og steg køllen færdig ved 180 o C i ca. 1 ½ time. Under stegningen dryppes den jævnlig med fonden.
Tag den færdige kølle ud af ovnen og læg den på et skærebræt hvor den hviler tildækket i mindst 15 min. før den skæres for.

Sigt fonden over i en gryde jævn den med lidt udrørt majsstivelse og smag til.

Skær køllen i tynde skiver og server med frugterne og sovs.

Tilbehør:
Jordskokke-gratin eller kartoffel-selleri gratin og evt. ekstra frugter stegt ved siden af serveres til.

God fornøjelse…