Pizza med ørred og bacon


Pizza med ørred og bacon

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
Pizzadej:
2½ dl vand
25 g gær
2 tsk salt
ca. 400 g hvedemel
Fyld:
300 g ørredfilet
150 g reven mozzarella
100 g bacon i skiver
3 kogte eller rå skrællede kartofler
2 spsk pesto

SÃ¥dan tilberedes opskriften
•Kom vand i en skål, og opløs gæren heri.
•Tilsæt salt, og ælt melet i væsken til dejen er glat og smidig.
•Rul dejen ud til en pizza, og læg den på en bageplade med
bagepapir.
•Skær ørred og bacon i mindre stykker.
•Skær kartofler i skiver. Anvendes rå kartofler skæres de i papirtynde skiver.
•Fordel reven ost, ørred, bacon og kartofler på dejen. Krydr med salt og peber.
•Tænd ovnen på 225 grader. Lad pizzaen hæve, mens ovnen bliver varm.
•Bag pizzaen i 12-15 min. Dryp pesto over inden servering, og pynt eventuelt med rucola.
Tip: Halvdelen af hvedemelet kan erstattes af durummel, det gør pizzabunden mere sprød. Pizzaen kan krydres med 1 tsk oregano. I stedet for ørredfilet kan du anvende laksefilet.
Energi:
Pr. person:
3000 kJ (710 kcal)
Protein: 22%
Kulhydrat: 49%
Fedt: 29% (23 g)
venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk