Oksefilet med bagte tomater og chokoladesauce


Oksefilet med bagte tomater og chokoladesauce

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(10 personer)
1 1/4 kg oksefilet
5 tomater
1 tsk. Dansukker Rørsukker
Salt, peber
Smør, margarine eller olie til stegning
Sauce
2 zittauerløg
3 dl rødvin
1/2-1 dl Dansukker Mørk Muscovadoråsukker
2 dl vand
3 spsk. mørk oksefond
2 laurbærblade
3 timiankviste
100 g mørk chokolade med 70 % kakaoindhold
3-4 tsk. kartoffelmel
Salt, peber
Grøntsager
500 g kartofler
500 g gulerødder
500 g pastinak
500 g rødløg
500 g svampe, valgfri sort
Smør, margarine eller olie til stegning
1 spsk. Dansukker Brun Farin
Salt, peber

SÃ¥dan tilberedes opskriften
Skræl grøntsagerne, og rens svampene. Skær løgene i både, de øvrige grøntsager i tern. Steg kartofler, pastinak og gulerødder møre i fedtstof på en stegepande. Tag dem af stegepanden. Steg derefter løg og svampe. Bland alle grøntsagerne sammen, og smag til med brun farin, salt og peber. Stil blandingen til side, og lun grøntsagerne lige inden servering. Drys med klippet persille ved serveringen.
Skyl og halver tomaterne. Læg dem i et ildfast fad. Smag til med rørsukker, salt og peber. Bag dem ved 100° i ca. 1 time.
Brun oksefileten i fedtstof. Krydres med salt og peber. Læg den i et ildfast fad, og steg den færdig i ovnen ved 200° i ca. 15 minutter, stegetemperaturen bør være 55-60°.
Svits løgene til saucen i fedtstof i en kasserolle. Tilsæt vin, muscovadoråsukker, vand, fond og krydderier, og lad saucen simre under låg i 10 minutter. Tilsæt chokolade, og rør, indtil den er smeltet. Saucen jævnes med kartoffelmel, der er udrørt i lidt vand. Smag til, og tilsæt evt. mere salt og peber. Si saucen i en serveringsskål ved serveringen.
Skær oksefileten i skiver, og server den med de bagte tomater, saucen og grøntsagsblandingen.