Petits choux med tyttebær i karamelflødeskum


Petits choux med tyttebær i karamelflødeskum - opskrift

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
Ca. 25 stk.
3 dl vand
100 g smør eller margarine
2 dl hvedemel
4 mellemstore æg
Fyld
2 dl piskefløde
1 dl kvark
1 dl Dansukker Rørsukker Flormelis
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker
100 g (2 dl) tyttebær
Pynt
Dansukker Flormelis

SÃ¥dan tilberedes opskriften
Kom vand og fedtstof i en kasserolle, og bring det i kog. Tilsæt melet og rør rundt, indtil det slipper kasserollens kanter. Tag kasserollen af kogepladen. Tilsæt æggene, ét ad gangen, mens du pisker kraftigt, helst med en elpisker. Det er vigtigt at få pisket så meget luft ind som muligt, så kagerne hæver under bagningen. Fordel eller sprøjt dejen i små toppe på en bageplade med bagepapir. Bages midt i ovnen ved 175° i ca. 25 minutter. OBS! Åbn ikke for ovnen, før kagerne er færdige. Tag kagerne ud, og stik et hul i siden med en gaffel. Sæt derefter kagerne ind i ovnen igen i et par minutter, så tørrer de også på indersiden.
Pisk fløde og flormelis til en fast skum. Rør kvark og vaniljesukker sammen. Rør tyttebærrene i. Klip kagerne op i den ene side og fordel fyldet i kagerne. Drys lidt flormelis over inden servering.