Sellerisuppe med kartofler


SELLERISUPPE, opskrift Sellerisuppe med kartofler

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: 30 min.

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
2 løg
1 spsk raps- eller olivenolie
1 knoldselleri
1 kg kartofler
1 stilk citrongræs
ca. 1 l grønsags- eller hønsebouillon, koncentrat + vand
salt og peber
1 bundt purløg
1 dl creme fraiche, max 18%
Tilbehør: 200 g groft hvedebrød

SÃ¥dan tilberedes opskriften
Hak løgene groft og svits dem i olie i en gryde, uden at de tager farve. Skræl kartofler og selleri, og skær dem i mindre stykker. Kom dem i gryden med citrongræs og bouillon, så det lige dækker. Kog grønsagerne, til de er meget møre, ca. 20 minutter. Tag citrongræsstilken op, og purer suppen i foodprocessor eller med en stavblender. Juster eventuelt konsistensen med vand eller mælk, og smag suppen til med salt og peber. Servér suppen med purløg, creme fraiche og groft brød til.
Tip: I stedet for at bruge citrongræs, kan du smage suppen til med lime- eller citronsaft inden serveringen. Sprødstegt knust bacon eller ristede hasselnøddeflager smager godt på toppen.
Energi pr. person:
2100 kJ (500 kcal)
kulhydrat 85 g
fedt 11 g, heraf mættet fedt 4 g
fedtenergi 20%
Fryseegnet: nej
Frugt og grønt pr. person: ca. 200 g