Minestronesuppe og madbrød med løg og tomat


MINESTRONESUPPE, Opskrift Minestronesuppe og madbrød med løg og tomat

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
1 pakke mager bacon (120 g) (højst 12 gram fedt pr 100 gram)
150 g hakket oksekød (højst 12 gram fedt pr 100 gram)
3 skalotteløg (30 g)
4 gulerødder (300 g)
1 porre med det grønne(150 g)
2 stilke bladselleri (60 g)
200 g champignon (1 lille bakke)
2 dåser flåede, hakkede tomater
1 l vand
1 l grøntsagsbouillon
250 g suppepasta
¼ tsk peber
1 tsk tørret merian
evt. salt

SÃ¥dan tilberedes opskriften
1. Vask og skræl grøntsagerne og snit alle grøntsager i små stykker.
2. Bacon skæres i strimler.
3. Bacon svitses over middelstærk varme ca. 3 minutter.
4. Tilsæt hakket kød og løg og svits yderligere 3 minutter.
5. Grøntsagerne tilsættes og svitses med i 5 minutter.
6. Vand, bouillon, tomater, merian og peber tilsættes og suppen bringes i kog.
7. Lad suppen koge ved svag varme 15 minutter. De sidste 6-7 minutter koges pastaen med. (se kogetid bag på pakken)
8. Suppen smages til med salt.
Løg og tomatbrød (3 madbrød)
Ingredienser
1½ dl vand
1½ dl kærnemælk
1 æg
2 spsk rapsolie
50 g gær
2 tsk salt
2 tsk sennep
1 dl . hakket persille
2 revne løg
1 dåse flåede og grofthakkede tomater
5 dl grahamsmel
ca. 12 dl hvedemel
1. Kærnemælk og vand lunes.
2. Gæren røres ud i væsken.
3. Æg, olie, salt, sennep, persille, revet løg og tomater røres i. Gem lidt af ægget til at pensle med.
4. Tilsæt grahamsmelet
5. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt dejen til den kun er lidt klistret.
6. Lad dejen efterhæve 45 minutter.
7. Slå dejen ned og ælt den godt. Form dejen til 3 små runde brød og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
8. Lad dejen efterhæve ½ time.
9. Pensel brødet og rids et kryds i midten med en skarp kniv.
10. Bag det 35 minutter ved 200 grader
Din portion:
1 tallerken minestronesuppe
2 stykker brød
eller
2 tallerkener minestronesuppe
1 stykke brød
Energi pr. person:
1750 KJ ( 400 kcal)
Protein 18 %
Kulhydrat 69 %
Fedt 13 % (6 gram pr. person)