Gazpacho med croutoner


GAZPACHO, opskrift på Gazpacho med croutoner

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: 90 min.

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
1 kg modne tomater
1 stor rød peber
1 spsk æble- eller vineddike
2 dl vand
2 tsk sukker
1-2 fed hvidløg
salt og peber
6 skiver fuldkornshvedebrød
2 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
1 tsk flagesalt
eventuelt isterninger
1 lille bundt frisk basilikum

SÃ¥dan tilberedes opskriften
Skær et kryds i tomaternes top. Kom tomaterne i kogende vand i ½ minut. Tag dem op med en hulske. Afkøl dem lidt og flå skindet af dem. Skær tomaterne over og fjern kernerne. Skær tomaterne i tern. Rens peberfrugten og skær den i små tern. Gem 1 dl af hver grønsag til senere. Kom resten af ternene af tomat og peberfrugt i en blender sammen med eddike, vand og sukker. Mix det jævnt. Smag til med presset hvidløg, salt og peber. Rør tomat- og peberfrugttern i. Afkøl suppen i køleskab i ca. 1 time.
Skær brødet i tern på 1½ x 1½ cm. Kom dem i en skål, og vend dem med olivenolie, presset hvidløg og salt. Fordel brødcroutonerne på bagepapir på en bageplade. Stil dem i ovnen ved 225 grader i ca. 10-15 minutter, til de er sprøde og gyldne. Vend rundt i dem en gang undervejs. Servér brødcroutoner til suppen.
Servér eventuelt suppen med isterninger i. Drys basilikumblade og brødcroutoner over ved servering.
Tip: Prøv også brødcroutonerne over salater.
Energi pr. person:
1500 kJ (360 kcal)
kulhydrat 57 g
fedt 10 g, heraf mættet fedt 1 g
fedtenergi 24%
Frugt og grønt pr. person: ca. 275 g
Fryseegnet: nej
Hvis du vil tabe dig: Spis retten som hovedret