Rødbedesuppe - Borscht-rødbedesuppe


RØDBEDESUPPE, Opskrift på Rødbede-suppe

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
500 g oksebov, -klump eller -tykkam
½ spsk groft salt
2 laurbærblade
persillestilke fra et bundt persille
5 peberkorn
1 spsk olie
1 spsk koncentreret tomatpuré
2 løg
2 gulerødder
500 g kartofler
¼ knoldselleri, ca. 250 g
6 rødbeder
½ dl lagereddike
½ lille hvidkålshoved, ca. 400 g
salt og peber
Tilbehør
1 dl syrnet fløde 9 %
2 spsk persille
4 skiver hvedebrød, ca. 200 g

SÃ¥dan tilberedes opskriften
Kom kødet i en gryde med koldt vand, så vandet lige dækker. Lad det koge op og skum vandet af. Tilsæt salt og skum det igen. Kom laurbærblade, persillestilke og peberkorn ved. Lad kødet simre under låg i 2 - 2½ time, til det er mørt. Kogetiden afhænger af udskæringen.

Pil løgene og skær dem i grove tern. Skræl rodfrugterne og skær gulerødderne i lidt tykke skiver, kartoflerne i store tern og sellerien og fem rødbeder i mindre tern. Den sidste rødbede rives, kommes i en skål med eddiken og stilles til side. Snit hvidkålen i brede strimler og del dem et par gange. Varm olien i en stegegryde og svits tomatpureen heri. Tilsæt løg og gulerødder og svits dem. Tilsæt de øvrige grønsager på nær den revne rødbede og tilsæt vand, så det dækker halvvejs. Bring suppen i kog, skru ned for varmen og lad den simre svagt under låg i ca. 1 time, til det hele er meget mørt. Rør i gryden en gang imellem.

Tag kødet op og skær det i store tern. Kom kødternene i rødbedesuppen. Sigt kødsuppen og kom så meget af den i rødbedesuppen, som den kan bære, dvs. suppen skal være fyldig, men ikke så tæt som en ragout. Kom den revne rødbede med eddiken i suppen og lad den koge et par min. Smag suppen til med salt og peber og servér den syrnede fløde, hakket persille og brød til.

Tips: Kødet kan koges dagen i forvejen. Grønsagerne koges så på selve dagen i kødsuppen og konsistensen justeres med vand. Er der kødsuppe til overs, kan det fryses ned og bruges som basis for en suppe eller sovs.

Energi pr. person:
2900 kJ (670 kcal) fordelt på:
protein 22 %
kulhydrat 49 %
fedt 29 % (22 g)

Hvis du vil tabe dig, kan du spise:
Spis 1/6 af portionen i stedet for 1/4 og udelad brødet