Urtemos med parmesan


URTEMOS, Opskrift på Urtemos med parmesan

Tilberedningstid af madopskriften / mad / opskrift / opskrifter / opskriften
Tilberedningstid: Ikke angivet

Nødvendige ingredienser
(4 personer)
3 bagekartofler, ca. 500 g
½ knoldselleri, ca. 300 g
2 persillerødder
¼ kålrabi, ca. 300 g
3 fed hvidløg
50 g hel parmesan
4 spsk olivenolie
salt og peber
½ bundt persille

SÃ¥dan tilberedes opskriften
Skræl kartofler og grønsager og skær dem i mindre stykker. Pil hvidløgsfeddene. Kom ingredienserne i en gryde med koldt vand, så det dækker. Kog det hele i ca. 20 minutter, til det er meget mørt. Hæld vandet fra og sæt gryden tilbage på varmen og damp resten af væden væk. Pisk grønsagerne til en grov mos med et piskeris eller en kartoffelmoser. Tilsæt friskrevet parmesan og smag mosen til med salt og peber. Hæld olivenolie over og drys med hakket persille. Servér mosen til fx stegt kylling, hakkebøf eller skinkesnitsler.
Tip: Kålrabi kan erstattes af gulerødder eller udelades.
Energi pr. person:
1700 kJ (400 kcal):
kulhydrat 47 g
fedt 18 g, heraf mættet fedt 4 g
fedtenergi 41%
Frugt og grønt pr. person: ca. 225 g